Søg i denne blog

onsdag den 14. marts 2012

Afenginn fejrer 10 år med jubilæumskoncerter i maj, nyt album i august og tour i uge 45 og 48

Utrættelige Afenginn spreder på 10. år beruselse, styrke og melankoli herhjemme og i udlandet. Det prisbelønnede orkester indtager igen i november de danske spillesteder – Nu med et nyt album under armen, som udkommer i august.

Jubilæums koncerter afvikles 11., 12., 13. maj i Husets Teater, den 16. maj på Dexter, Odense og den 17. maj på Atlas, Aarhus.

Forvent lys, mørke og musikalsk magi.
Turneen i november bookes NU.

Se forberedelserne til jubilæumskoncerterne her!

onsdag den 7. marts 2012

Mathilde Falch på forårstur med sit debutalbum ’Lad Mig Gå Fri’

15/3 kl. 22:00 Beta, København
30/3 kl. 17:00 – 17:30 Rødovre Centrum, Rødovre – SOLO
5/4 kl. 21:00 Stars, Vordingborg
19/4 kl. 20:00 Tobaksgaarden, Assens
21/4 kl. 21:00 Rampelys, Silkeborg
22/4 kl. 10:45 Cafe Matisse, Kerteminde
26/4 kl. 20:00 Paletten, Viborg
27/4 kl. 21:00 Godset, Kolding
28/4 kl. 20:00 Det Musiske Hus, Frederikshavn

GAFFA skrev om hendes debut Cd 'Lad Mig Gå Fri': 'Troværdig tyngde præger unge Mathildes debutalbum'…. 'Falch junior har i en alder af 22 år en bagage, som giver hendes meget personlige tekstunivers en betragtelig tyngde. Og hun formidler den stålsat.'…

Og Torbenbille.dk skrev: ’Jeg har før skrevet, at hun lyder lidt som Chrissie Hynde. Jeg kunne tilføje Lise Cabble fra Miss B. Haven, men mest lyder hun nu som sig selv.'… 'Det gør hun med en læderjakkerå og alligevel så skælvende sårbar stemme, der falder ikke som solskin, men som rensende regn mod min hud. Hun kan det der med hooklines og seje refræner, og i Lars Skjærbæks no nonsense-produktion lyder hendes band (med den gnistrende guitar Rasmus Skov) som en skamløs blanding af Travelin’ Wilburys og Malurt. Titelsangen og ‘Væk fra denne virkelighed’ om arrene på sjælen og dæmonerne på skulderen er bandsat ørehængende og effektive, og på ‘Sådan er du’ kaster hun sig uden sikkerhedsnet ud i en ballade med torch song-potentiale.’

DRs TV-avis

fredag den 2. marts 2012

Musikorkestret på turne

Musikorkestret, bestående af Paul Banks, Jørgen Lang, Martin Andersen og Hugo Rasmussen, var i første halvdel af 1980erne landets travleste orkester med 250 årlige koncerter og festivaloptrædener.
Gruppens varemærke er virtuost spil, frygtløse og uforudsigelige kollektive improvisationer, melodiøse sange – og ikke mindst et medrivende groove.

Nu er de friske fyrer klar igen!

8/3 kl. 20:00 Det Bruunske Pakhus, Fredericia
9/3 kl. 21:00 Dexter, Odense
10/3 kl. 21:00 Atlas, Århus
11/3 kl. 13:00 Huset, Aalborg
16/3 kl. 20:00 Kulturværket, Maribo
17/3 kl. 20:00 Viften, Rødovre
24/3 kl. 21:00 Skansen, Rudkøbing